Lotte og jeg ankom sidst på formiddagen til Vissenbjerg - sammen med 1 million andre :o), parkeringspladser var svære at finde og vi lykkes at finde en ledig plads i parcelhusområdet bag hallerne.
Der var rigtig mange besøgende, vi stod i kø for at betale indgangen, og måtte ofte gå i gåsegang fra udstiller til udstiller - med så mange besøgende er der stadig damer som maser og mosler sig igennem os andre - utroligt...
Vi kiggede mest på udstillerne med strik, og jeg blev ikke særligt inspireret til nogle større projekter, men fandt da et par små ting - f.eks.
- et strikkekit til en silkeblomst hos Spindelvæven
- Japonica Rainbow fra Karen Noe til et Japonica tørklæde hos Ingridmarie
- Noro Kureyon Sokke garn hos Garngalleriet
- knyttetråd og midtersnor hos Irene From
så lidt blev det da til :o)
På trods af de mange besøgende fik vi da set messen og udstillerne, vi fik købt nogle gode ting og havde en rigtig god dag. Og jeg glæder mig til festivalen i september, og jeg vil seriøst overveje evt. andre messer i mellemtiden.
2 kommentarer:
Det var da en dejlig høst. Det har vist været en dejlig dag.
Jeg glæder mig til at hører mere om Vissenbjerg - og jeg er da gerne med på et par udfulgter inden strikkefestivalen.
Send en kommentar