søndag den 29. marts 2009

Nyt på pindene og seneste garnindkøb :o)

Jeg havde hørt så meget godt om Domino sjal, og ville da gerne undersøge om det også var noget for mig.

Til forrige Strikke Cafe havde jeg købt et nøgle Kauni i papegøje farverne, og jeg havde besluttet at starte på mit første Domino sjal i tirsdags.

Efter et par firkanter fandt jeg fidusen med Domino og siden er firkanter blot fløjet af pindene :o)

Jeg er helt enig - det bliver lidt en sport at nå så mange firkanter som muligt, og jeg er nede på 33 minutter for en firkant med hulmønster :o)

Her er billeder af tørklædet idag :















Fredag aften kunne jeg godt se, at 1 ngl ikke var nok, så lørdag morgen afsted til Strikketøsen for at hente mere "papegøjegarn" og knapper til min lilla/lavendel trøje.

Jeg fandt flere flotte knapper :o), så nu har jeg knapper til min lilla/lavendel trøje + den grå FLS som er undervejs og knapper til en rød trøje.














Strikketøsen havde netop fået en portion ensfarvet Kauni, så udover 1 ngl af "papegøjegarnet" fandt jeg en flot ensfarvet lilla som jeg vil bruge til kanten på sjalet, en flot rød som jeg vil bruge til en trøje.


I tirsdags havde Lotte også fået noget nyt sokkegarn, og jeg har aldrig oplevet lignende sokkegarn, det føles helt fantastisk, så jeg købte et par ngl sort/grå/hvid + sort Alpaca til et hæklet tørklæde, efter et "murstens" mønster fra Nurhanne og med inspiration fra Liselotte Weller.



Og mit arbejde med Domino sjalet har inspireret mig til at lave et lignende i det nye sokkegarn, så lørdag røg der også 2 blå nøgler af sokkegarnet med :o)
Alpaca til et Galaxy Scarf tørklæde passer ikke særlig godt sammen - jeg var ikke tilfreds efter strikkeprøven, så jeg vil istedet forsøge mig med et tørklæde hæklet i muslingemønster og med en tråd Alpaca & en tråd Kidopale - det bliver jeg forhåbenlig mere tilfreds med.

4 kommentarer:

Pia sagde ...

Hvor blir´ det flot dit domino sjal. Jeg har endnu ikke fundet fidusen men det kommer nok med tiden. Ja Zaurball er virkelig lækkert, hvad gav du for 1 ngl?

Marianne S sagde ...

Ja, det er sjovt at strikke domino - "bare lige en trekant mere" :-)

Lækre ting du fik købt.

Karin Grøn sagde ...

Jeg holder meget af dominostrik. Jet tror det skal være et af mine næste projekter- jeg savner det faktisk

Bettina sagde ...

Tak :o)
Ja, jeg kom også hurtig til "lige en trekant til", så nogle aftener løb tiden lidt fra mig. Dette sjal er blot mit første, og absolut ikke det sidste.

Jeg gav vist 65,- for Zaurball, og nu hvor jeg arbejder med det, lever det helt op til mine forventninger.