Mor's Dag er en blandet fornøjelse herhjemme.
Iflg. vores piger så "holder" vi ikke Mor's dag - og dog - for Klaus runder da den lokale Statoil, og her til morgen fik jeg en stor buket liljer.
De har fået en god plads på gulvet, de første sprang ud i løbet af dagen, og er nu rigtig flotte med liljernes karakteriske duft.
En af mine gøremål idag, er at give min mor en buket i dagens anledning, og det betyder et besøg på kirkegården.
Så jeg har et par "stille-stunder" idag, hvor jeg kærligt tænker på gode stunder & timer med min mor - dagen kan godt blive lang, så jeg startede imorges med at hæfte enderne på mit seneste sjal....og starte på en sommertrøje i bomuld.
Endnu et dejligt tørklæde, og det ser sådan ud :o))
Tørklædet er Domino tern i en lidt mindre udgave, jeg har strikket 28 firkanter i stedet for opskriftens 45 firkanter, alle firkanter og kanten på alle 3 sider er retriller.
Jeg har brug næsten 2 ngl. Zauberball, og det vejer 192 gr, måler ca. 150 cm på den øverste kant.
Farverne er utrolige flotte, og farveskiftet er perfekt i kanten - farverne følger retrillerne.
Her er et par billeder af kanten
De blå farver brugte jeg også i buketten til min mor - generelt for alle buketterne forsøger jeg altid at bruge blomster/grene fra haven sammen med afskåret købeblomster.
Idag blev buketten lavet af nogle blå & hvide "klokker" fra haven sammen med hvide roser og hvide ranunkler. Efter kirkegården kørte jeg forbi min far, og vi fik en god snak udenfor i solen.
3 kommentarer:
En virkelig smuk buket til din mor, jeg har desværre også min mor på kirkegården, det giver nogle stille stunder som du skriver på sådan en dag.
Rigtig flot sjal du har strikket, den kant er jeg noget vild med.
Det er nogle fantastiske farver dit sjal har. Rigtigt flot med de felter og så den enkle kant. Dejligt at få blomster på trods af Mors dag eller måske pga den- det ved man aldrig. Det er en yndig og meget sommerlig buket af Bluebells og roser og ranunkler. Den sammensætning vil jeg huske.
Hvor er det bare et fantastisk sjal, super smukke farver.
Send en kommentar