torsdag den 20. januar 2011

En rigtig hyggelig aften

Aftenen bød på nye og gamle bekendskaber, da de strikkelystne damer : Henriette, Karina og Pernille fandt vejen til Frederikssund helt fra København.

Mens vi spiste, talte, grinte og strikkede løb timerne stærkt, og aftenen sluttede desværre alt for hurtigt, så jeg ser frem til vores næste sammenkomst.

Den kreative Karina begavede mig med disse fantastiske maskemarkører, som nu er en del af min samling.



















Denne flotte forårsbuket nydes & pynter på sofabordet :o)

søndag den 9. januar 2011

Søndag formiddag nydes

Vaskemaskinen er i fuld gang og radionen kører, imens tager jeg mig tid til at få vundet lidt garn op :o)



Det grå Tvinni & Alpaca skal bruges til et Camomille, projektet til regnbuefarverne undersøger jeg stadig.
Huen i Kocheran blev aldrig en success, så den må lide optrævlingsdøden og blive til noget andet :o)



lørdag den 8. januar 2011

Hue af rester....

Firma'et teambuilding tur nærmer sig med hastige skridt, og det kan blive en kold fornøjelse, så jeg må hellere få lavet mig en hue.

Hvad passer bedre end huen fra Ida's Kitchen :



Den vil varme om ørerne og de fleste af farverne kommer fra rest-lageret - så 2 fluer med et smæk :o)

Jeg har brugt 67 gram Shetlanduld, strikket retriller og stribet Chevron mønster i dobbelt på pinde 4 & 5.

Pænt resultat, måske lidt for farverig for mig.....

tirsdag den 4. januar 2011

Turen var alt for kort,

for jeg er slet ikke færdig med New York, og turen kan vel så kun betegnes som en appetitvækker - eller hvad :o)

Heldigvis er gemalen helt enig, og vi vil begge tilbage for at se mere.....

Så da vi alligevel skal afholde vores restferie inden 1. maj og SAS har tilbud på billettterne... tja, så blev fristelsen for stor.

Billetterne er købt, og vi håber at få en forsmag på foråret i The Big Apple :o)









søndag den 2. januar 2011

Gaver med omtanke

Når jeg giver fødselsdagsgaver eller værtindegaver, kan jeg godt lide at bruge tid til at ose lidt i forskellige forretninger, blive lidt inspireret og måske endda finde den helt "perfekte" gave til modtageren.

En af mine "gamle" veninder er utrolig kreativ med blomster, maling, papir og symaskinen, og hun elsker hjemmelavet huer, halstørklæder & vanter, men hun kan hverken strikke eller hækle.

Så hendes gaver er indimellem noget håndarbejde, og til hendes fødselsdag forleden havde jeg lavet dette lækre halstørklæde.



Inspirationen kom pludseligt da jeg så det flotte garn, og heldigvis faldt det også i venindens smag.

Jeg nød at lave tørklædet, og tænkte ikke så meget på hvor meget tid jeg brugte.

Det var ikke det samme, da jeg åbnede denne dejlige og fantastiske julegave fra en kær veninde. Jeg fik en utrolig feminin og yndig clutch i lige mine farver.

Hold da op mand - tænk på hvor lang tid det har taget at finde de blå farver og hovederne, for derefter at folde, flette & montere den, blot for at give den væk.

Jeg er utrolig glad for clutchen og føler mig meget beæret.

















Nytårsforesætter

er jeg ikke den store tilhænger af...

Men jeg har derimod næsten altid nogle tanker og planer om ændringer i haven, justeringer eller renovering i huset og diverse mange mange håndarbejdsprojekter :o)

De sidste mange år har gemalen og jeg brugt frokosten den 31. december, til at runde vores tanker & ideer med hinanden, og lægge hele og halve planer den kommende år.

For første gang har vi faktisk ikke lagt en masse planer, og jeg har faktisk heller ikke en masse store planer, blot nogle meget enkle ideer, for jeg vil gerne

- få brugt mere at mit lagergarn (det er trods alt købt med et specifikt projekt i tankerne)
- få ryddet op i alle mine opskrifter & mapper (tager nok en hel weekend)
- bruge lidt mere tid på mine andre håndarbejdsprojekter (bl.a. sy, brodere & decopage)
- komme igang med vores løbeture (så snart stierne bliver bedre ryddet)

- have flyttet stikkelsbærbusken til et andet lidt større bed (så snart vejret tillader det)
- have flyttet lidt om på vores kontor & gæsteværelse, så værelserne fungerer bedre
- kigge efter et mindre spisebord til vores lille spiseplads

Det er jo ikke særlig meget, og faktisk meget atypisk for os.
Hmm, gad vide om det ændrer sig, når hosten helt har forladt mig, og jeg atter føler mig på toppen.

fredag den 31. december 2010

Godt nytår til alle

Billedet er lånt herfra

Inden jeg lukker ned for sidste gang i 2010, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak for et godt år.

Det har været et år med masser af ny og spændende inspiration, dejlige & gode kommentarer samt nye venskaber, og jeg håber at dette fortsætter i 2011.

Rigtig godt nytår til alle :o)