onsdag den 31. december 2008

Fred & ro før nytåret :o)










På denne sidste morgen inden 2009 nyder jeg timerne med en kop kaffe, de sidste resten af julen og mine julegaver :

Nye briller fra Klaus, dejlige bøger, gode film og nyt sy- & strikketilbehør








Min nye taske er allerede taget i brug :o)











Efter alle mine færdiggjorte projekter (julegaverne), syntes jeg absolut at tiden var klar til at købe garnet til min Claudia Evilla nederdel - det havde jeg fortjent, så en tur til Strikketøsen var imellem mine gøremål igår.

Udover det mørkebrune shetlandsuld til nederdelen, besluttede jeg mig også for at lave lufferne i Evilla efter opskriften på firkantet vanter fra SandnesGarn, og endnu et par baskerhuer skulle laves og sendes.....









Rigtig godt nytår til alle herfra :o)))))

tirsdag den 30. december 2008

Tillykke Margit :o)

Min søde og dejlige veninde Margit havde fødselsdag i søndags, og det blev fejret med en hjemmelavet brunch sammen med de nærmeste venner & børn.

Vores fødselsdagsgave til Margit blev besluttet allerede i sommer, hvor jeg faldt over noget "bønnegarn" og "kombinationsgarn" i Margit's grønne farver











Og garnet blev godt og effektivt brugt til en hæklet kasket (billede kommer senere), et stribet tørklæde og en matchene hue med spids/tut.















Og Margit blev rigtig glad for gaverne.

Derudover havde jeg også en rest fra Margit's bluse "Japansk Rib", og garnresten blev brugt til en baskethue i hulmønster efter denne opskrift og mønster med nogle enkle justeringer.

Huen er strikket i Isager's Højlandsgarn med 2 tråde på pinde 4½ + 5 og tilsvarende færre masker, derudover har jeg fulgt hulmønsteret.
2 tråde højlandsgarn på pinde 5 giver huen et helt andet udtryk, end Alpaca på pinde 3½ (opskriftens oprindelige garn) - huen virker meget grovere, mindre fin/feminin og meget anvendelig. Det blev et rigtig godt resultat, og Margit blev meget glad for huen. Perfekt :o)









Julemarked i Tivoli - ny familie/juletradition ?

Vi (Klaus og jeg) har været til julemarkedet i Tivoli et par gange, men det har aldrig været en fast aftale, og jeg syntes at det kunne være hyggeligt at have en tur til julemarkedet, som en fast familietradition.


Så jeg præsenterede ideen for Klaus og min far, som begge syntes godt om endnu en familietradition, og vi blev enige om at tage i Tivoli lørdag den 20. december - så var traditionen vel startet - troede jeg .........

Og lørdag den 20. december faldt i en rigtig travl uge : jeg havde været til strik cafe, et par dage i Windsor og skulle gerne udlevere omkring 30 julegaver på 2 arbejdsdage.

En pæn hektisk uge og da jeg nåede lørdag middag, havde jeg mere lyst til at sidde i sofa'en med en kop kaffe og strikketøjet.... men vi havde jo en aftale, så vi tog toget til Københavns Hovedbanegård og gik til julemarkedet i Tivoli - sammen med resten af Københavns borgere !!

Tivoli virkede fuldstændig proppet, og indimellem gik vi alle i gåsegang for at komme frem....så vi gik en runde, fik en varm lumumba i Færgekroen og forlod Tivoli efter blot 1½ time.

Så selvom billederne virker indbydende og hyggelige, var turen desværre ikke en stor success og vi har IKKE startet en ny familietradition.











mandag den 29. december 2008

Baskerhue & opskrift


Inden jeg tog til England, skulle jeg nå at strikke og sende endnu en baskerhue på bestilling.
Huen er meget populær mellem teenage piger, meget nem at lave og tager blot et par timer :o)
Jeg bruger garn beregnet til pinde 6-10 og mellem 100-150 gram pr. hue.
Jeg slår ml. 60-68 masker op på pind 6 eller 7 og strikker 4-5 cm rib (2 ret, 2 vrang), skifter til pinde 9 eller 10 og strikker patent ca. 24-26 cm
Patentmønster :
1. omgang : strik ret omgangen rundt
2. omgang : *1 vr, strik 1 ret igennem m, som ligger 1 p dybere (således at m fra forrige omg løser sig op og ligger som et omslag hen over m)*, gent fra * til * omg rundt.
Gent disse 2 omg hele tiden.
Slutter med 1 omgang ret, fortsætter i glat og begynder indtagning således :
1 omg : 2 r sm omg rundt
2 omg : alle masker ret
3 omg : 2 r sm omg rundt
Klip tråden og træk enden igennem de resterende masker og hæft.
Huen er færdig - god fornøjelse til alle :o)

Hjemmelavet julegaver og opskrifterne

I år har jeg fået lavet nogle julegaver af "egen produktion" :o)

Til Spiraltørklædet blev jeg oprindeligt inspireret af spiraltørklædet hos Garnstudio men ville helst ikke hækle tørklædet og gik derfor på jagt på nettet.

Jeg fandt en lignende opskrift hos Knit Picks og med enkelte rettelser kom tørklædet til at se sådan ud :










Tørklædet er lavet af en rest ID mohair garn fra Kvickly (ca 100 gram), startede med 94 masker på pinde 7 og strikket disse 9 pinde :
1 p : alle masker ret
2 p : alle masker ret og tag 1 maske ud i alle masker
3 & 4 p : alle masker ret
5 p : alle masker ret og tag 1 maske ud i alle masker
6 & 7 p : alle masker ret
8 p : alle masker ret og tag 1 maske ud i alle masker
9 p : alle masker ret
10 p : luk alle masker af

Min svigerinde så mit angora tørklæde med "gotisk vindue", og ønskede sig et magen til i blødt garn som ikke kradser, så mit valg faldt på Drops Alpaca.
Jeg justerede denne opskrift, strikkede over 56 masker (2x4 kantm & 4xmønster) i Drops Alpaca på pind 3½ og brugte 3 ngl til tørklædet.
Tørklædet er ca 24 cm bredt og ca 185 cm langt.











Dertil lavede jeg et par filtede luffer i Alpaca, og ville egentligt have brugt denne opskrift , men lufferne blev alt for store, så jeg endte med at lave nogle meget mindre luffter og resultatet blev heldigvis godt - både tørklædet & lufferne blev en stor succes.

Lufferne er strikket med 2 tråde på pinde 5½ og jeg har brugt 2 ngl.
Målene inden filtning er : 31 cm lange, 12 cm brede, tommelfinger er ca 10 cm, ca 10 cm fra kant til start på tommelfingeren og 15 cm fra tommel start og op til vantens øverste kant.
Og efter filtningen er målene : 23 cm lange, 10 cm brede, tommelfinger er ca 7 cm, ca 6 cm fra kant til start på tommelfingeren og ca 11 cm fra tommel start og op til vantens øverste kant












Windsor, London den 17. & 18. december 2008

En af mine samarbejdspartnere på jobbet ville gerne mødes for at runde året af, og snakke om gensidige forventninger til 2009 - så den 17. og 18. december tog jeg til Windsor, London, og glædede mig til at se en julepyntet del af London.










Jeg blev indlogeret på The Harte & Garter Hotel (ovenover), som ligger lige overfor Windsor Castle (neden under) og vi fik lagt vores møder, således at jeg havde en formiddag alene i Windsor.









Windsor er en utrolig gammel by, med masser af gamle små skæve og hyggelige huse, og jeg havde jo forventet masser af julepynt, så hold da op hvor blev jeg skuffet.......hotellet havde en pyntet juletræ i foyeren, og enkelte forretninger havde stjerne og sne i vinduerne..











Hvorimod næsten alle butikkerne havde store røde tilbudsskilte i vinduerne, så jeg oplevede ikke den julestemning, som jeg havde forventet.










En sjov og lidt anderledes oplevelse var at se deres udgave af "fastfood" til opvarmning hjemme, det var ganske enkelt hele retter, frosset ned i portioner til 1. Der var næste 50 forskellige retter og de så alle sammen meget indbydende ud, rigtig god ide og meget mere sundt end burger & pizza.









Som turist fik jeg da også set rådhuset, hvor prins Charles og Camilla blev borgerligt gift, og "The crocket the-house" - et lille charmerende og hyggeligt the-hus, med utrolig skæve vægge.









Ventetiden i lufthavnene og flyturen brugte jeg på mit blonde tørklæde, så det er også færdigt og mangler blot at blive vasket & tørret.
Jeg var ikke helt tilfreds med starten i silke, så jeg pillede op og tilførte en lyserød/pink metaltråd som giver tørklædet et helt andet spil, og jeg er meget tilfreds med resultatet.









Tørklædet er ca 15 cm bredt og ca 210-215 cm langt, og jeg har brugt 1 ngl merc. silk garn fra Netto, metaltråd og denne opskrift fra Hendes Verden

søndag den 14. december 2008

Den 3. advent.....allerede


Min søndag startede tidligt idag, jeg vågnede allerede kl. 6 i morges og følte mig frisk & veludhvilet, så jeg stod selvfølgelig op og havde nogle dejlige stille timer med the og strikketøjet, indtil familien vågnede og gav huset mere liv.

Så er det allerede 3. advent, og hold da op hvor er de sidste 14 dage dog gået stærkt... hvad har jeg nået, har jeg overhovedet nået noget ? Joo, tro det eller ej - jeg har faktisk noget :o)

De sidste 14 dage har jeg bl.a. fået min første opskrift fra Noni Design, og opskriften er egentlig købt pga. blomsten, som jeg mangler til min grønne filtet taske, og når jeg nu har opskriften, vil jeg da også lave tasken - på et senere tidspunkt.



Og mit garnlager er vokset lidt - jeg har fået et par bundter Wild Silk fra Jäger, og har købt et tørklæde-kit, et bdt 8/2 uld fra Evilla til futter, luffer og et tørklæde, og lidt Alpaka til en julegave til min svigerinde.
















Og jeg har sørme også fået afsluttet flere ting, mit "Gotisk Vindue" tørklæde er færdigt og klar til at blive vasket. Første halvdel af julegaven til min svigerinde er også færdigt, og billedet kommer efter jul..... og et bestillingsarbejde er der skam også blevet tid til, en lilla baskerhue med hulmønster strikket i Løve Baby & Hosegarn, og jeg blev positivt overrasket over garnet.















Og lige nu arbejder jeg på anden halvdel af julegaven til svigerinden, baskerhuen i dobbelt uldgarn (også et bestillingsarbejde), og et hæklet blondetørklæde i silke














Derudover har jeg købt næsten alle julegaverne og næsten alle julekortene er skrevet....dejligt, dejligt