onsdag den 20. april 2011

Forårsponcho

Der er flere forskellige holdninger og oplevelser omkring strikkepinde med i flyvninger, og det var jeg opmærksom på, da jeg besluttede at tage mit strikketøj med i håndbagagen.

Så mit valg faldt på en tudsegammel rundpin i stål/jern, og hverken sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn eller Newark New York reagerede på rundpinden, så den er atter tilbage i Danmark :o)
















Resultatet af de 2 nøgler blev en let og lufttig poncho i friske farver, præcis som ønsket :o)

Dette billede er taget med blitz
















Dette billede er taget uden blitz

















Efter et par forsøg blev opskriften således :

Slå 136 masker på på pind 4, saml maskerne og strik :



  • omgang 1+2 : alle masker ret, skift til pind 4½

  • omgang 3+4+5 : alle masker vrang

  • omgang 6 : alle masker ret

  • omgang 7+8 : alle masker vrang

  • omgang 9 : sæt markør, 1 ret, tag 1 maske ud, 67 ret, tage 1 maske ud, sæt markør, 1 ret, tag 1 maske ud, 67 ret

  • omgang 10 : alle masker ret
Gentog omgang 9 + 10 indtil jeg havde en lille håndfuld garn tilbage og afsluttede med



  • omgang 1+2 : alle masker vrang

  • omgang 3 : alle masker ret

  • omgang 4+5 : alle masker vrang

  • omgang 6 : alle masker vrang og lukkede samtidig alle masker.
Inden vask & blok måler poncho'en ca. 2x32 cm i halsen, og ca. 62 cm foran på stykket med udtagningerne. Og umiddelbart er min strikkefasthed ca. 21 masker på pind 4½.

Du er velkommen til at bruge opskriften til privat brug, og hvis du bruger opskriften, må du gerne lægge en kommentar, så jeg kan se din udgave - god fornøjelse :o)

mandag den 11. april 2011

Afsted

Så er forberedelserne vist færdige, så vi kan tage til The Big Apple med god samvittighed :o)



Køleskab & fryser er fyldt op og yngstedatterens bedsteveninde er "flyttet ind" .....



2 nøgler strømpegarn fra Noro skulle gerne blive til en let forårs poncho, og nu må vi ses, hvor meget jeg når undervejs.
















Efter et par forsøg er jeg tilfreds med denne kant















Pakken til Operation Påskeglad er skam også købt og pakket ind - pigerne poster pakken, mens vi er afsted...

Jeg har forsøgt at finde min modtager af gaven, og har kun fundet navnet på Facebook, så jeg håber at gaven falder i modtagerens smag










torsdag den 7. april 2011

Snowy Camomille


Gårsdagen blev afsluttet i selskab med nogle fantastiske damer, og blondekanten på mit Camomille voksede hurtigt i det gode selskab.

Så her er mit færdige Snowy Camomilla :o)




























Sjalet er strikket i Isager Tvinni & Alpaca 1 på pind 3½ (også blondekanten), det måler 73 x 208 cm uden blondekanten og vejer ca 181 gram.

Denne gang har jeg lavet en enkelt justering i forhold til opskriften - jeg har ændret de miderste 3 masker til kun at være 2 masker (det syntes jeg passer bedre med blondekantens lige antal pinde)

Jeg må erkende at Camomille har fæstnet sig godt hos mig, og jeg forventer et bundt blå Spinni bliver til et Blue Camomille i løbet af foråret / sommeren :o)

Flere har givet udtryk for at Camomille's mange retpinde kan være "dræbende", det er ikke helt tilfældet hos mig - jeg har delt Camomille op i "striber" med 1 og 2 tråde, og mine tørklæder har ca 20 "striber", så jeg tæller "striber" istedet for pinde.....