onsdag den 20. april 2011

Forårsponcho

Der er flere forskellige holdninger og oplevelser omkring strikkepinde med i flyvninger, og det var jeg opmærksom på, da jeg besluttede at tage mit strikketøj med i håndbagagen.

Så mit valg faldt på en tudsegammel rundpin i stål/jern, og hverken sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn eller Newark New York reagerede på rundpinden, så den er atter tilbage i Danmark :o)
















Resultatet af de 2 nøgler blev en let og lufttig poncho i friske farver, præcis som ønsket :o)

Dette billede er taget med blitz
















Dette billede er taget uden blitz

















Efter et par forsøg blev opskriften således :

Slå 136 masker på på pind 4, saml maskerne og strik :



  • omgang 1+2 : alle masker ret, skift til pind 4½

  • omgang 3+4+5 : alle masker vrang

  • omgang 6 : alle masker ret

  • omgang 7+8 : alle masker vrang

  • omgang 9 : sæt markør, 1 ret, tag 1 maske ud, 67 ret, tage 1 maske ud, sæt markør, 1 ret, tag 1 maske ud, 67 ret

  • omgang 10 : alle masker ret
Gentog omgang 9 + 10 indtil jeg havde en lille håndfuld garn tilbage og afsluttede med



  • omgang 1+2 : alle masker vrang

  • omgang 3 : alle masker ret

  • omgang 4+5 : alle masker vrang

  • omgang 6 : alle masker vrang og lukkede samtidig alle masker.
Inden vask & blok måler poncho'en ca. 2x32 cm i halsen, og ca. 62 cm foran på stykket med udtagningerne. Og umiddelbart er min strikkefasthed ca. 21 masker på pind 4½.

Du er velkommen til at bruge opskriften til privat brug, og hvis du bruger opskriften, må du gerne lægge en kommentar, så jeg kan se din udgave - god fornøjelse :o)

1 kommentar:

www.Kreativhobby.dk sagde ...

Argh!! Hvor er den bare smart! Nu har jeg vist ingen vej udenom, end at få købt mine første strikke pinde :))Og rigtig flot side/blog du har her :o)