søndag den 30. november 2008

Mere montering...


Og jeg har endeligt fundet noget stof som for til mine filtet tasker.


Jeg syntes det har været svært at finde det rigtige stof, så jeg endte med noget lidt klassisk/elegant til den grønne taske, og noget meget 80'er lignende stof med klare farver til de lilla tasker.

Og jeg tror faktisk at taskerne bliver rigtig flotte, når de er færdige, meeen de må vente til mit hæklet tørklædet er HELT færdigt.....

1. advent













1. advent er her og lyset er tændt :o))

Dejligt - denne dag er altid vores families signal til en måned med julepynt/musik og mange hyggelige timer sammen.
Vi starter med gløgg og æbleskiver idag, vi skal fejre en fødselsdag den 8. december og en bryllupsdag den 15. december.

Juleaften kan vi desværre ikke fejre sammen i år, så vi har planlagt en stor julefrokost 2. juledag.
Kalenderlyset står klar til at blive tændt imorgen, men vi "snød" og har lys i juledekorationen i aftes.

Montering.....pyha sikke en omgang

Pyha sikke en "håndarbejds" uge.

Monteringen af mit først hæklet tørklæde har taget en evighed, det føles i hvertfald sådanne,

og selvom jeg har fulgt opskriften med 58 store cirkler og 57 små cirkler, er tørklæde kun ca 1 meter langt - og det er alt for kort til mig, øv øv øv

Så på den igen :o) flere cirkler skal hækles & monteres .... gudskelov har jeg stadig garn tilbage, så jeg ved hvad jeg skal lave i næste uge.

Uh hvor jeg glæder mig til tørklædet er helt færdigt :o))

søndag den 23. november 2008

Weekendens projekter...

Jeg plejer at "holde fri" efter vores firmajulefrokost, og var egentlig træt af at afskrive en hel weekend hver gang. Så jeg havde lagt andre planer denne gang :o)

Og lørdag aften ville en veninde (Margit) og jeg starte på vores julekort, men inspirationen havde dog en sløv start og måtte hjælpes igang med forskellige tests, så for første gang nogen sinde, har jeg et større udvalg af forskellige julekort i år.



Og søndag lavede vi juledekorationer hos "svigermekanikken".

Det er en tilbagevendende tradition, hvor vi mødes til en let frokost, et par timers dekorations-arbejde og vi slutter dagen af med gløgg & æbleskiver. En rigtig god tradition hvor vi har nogle hyggelige timer sammen.

Vi er 3 generationer, hvor den ældste deltager er min svigerfar på 71 år, og den yngste er min lille niece Caroline, som blev født natten til fredag.

Også idag syntes jeg at inspirationen skulle hjælpes godt på vej, så jeg er egentlig ikke færdig med "adventsfadet" i guld, som stadig mangler nogle røde kugler, hjerter eller andet pynt. Og de 3 andre dekorationer mangler lys & lysholdere, lysholderne og det sidste pynt ligger i "julekasserne" og de kommer først frem på fredag/lørdag, så dekorationerne og adventsfadet venter.











Mens jeg fumlede med dekorationerne, fik min kære "husbond" lavet et flot kalenderlys til min far.

Når jeg, her søndag aften, kigger tilbage på weekenden, så er jeg godt tilfreds med alt det, som jeg har nået - rigtig dejligt.

Årets firmajulefrokost og den første sne - UPS


Ja, sikke en god start på weekenden :o)

I fredags havde vi årets firmajulefrokost på Experimentariumet i Hellerup, hvor vi fik en velkomst med nogle af "kemi-forsøg", blev inddelt i grupper og løse 12 forskellige opgaver på tid.... det gik rigtig godt for "min" gruppe, så godt at vi faktisk vandt. Præmien var en "mini" udgave af Experimentariumet's forskellige opgaver, og jeg fik Kuglepyramiden.

Vi gik til bords ved mange små borde, og fik en god buffet med masser af klassiske julemad, aftenen sluttede af med fri bar, musik og dans - alt i alt en hyggelig aften med god mad og godt selskab.

Og sådanne et arrangement på Experimentariumet kan anbefales :o)




Allerede i torsdag kom det først sne-varsel, UPS - min nye bil, kører den på sommer eller vinterdæk ? Ak og ve, den kører selvfølgelig på sommerdæk, så vinterdækkene er bestilt og de lange køreture må vente til vinterdækkene sidder på bilen.

Og Falck siger :
Tjek din bil inden mandag og far med lempe!
Sådan lyder et af søndagens gode råd fra Falck efter en travl weekend med vintervejr på vejene.
For selvom der er ryddet, gruset og saltet, så kan der stadig være glatte pletter på asfalten i hovedstadsområdet.
Jo tak, jeg tager ingen chancer ....

Meeen det forhindrede jo ikke sneen, og lørdag morgen er dette udsigten fra vores stue ...









Forhåbentlig er "sne"udsigten den samme den 24. december - det kunne være hyggeligt, så jeg krydser fingre.

torsdag den 20. november 2008

Weekend & hverdags projekter


I øjeblikket arbejder jeg på 2 projekter - et dejligt aflangt tørklæde i Fonty Angora garn og med mønstret "Gotisk vindue", som passer til en hue i samme garn.

Og med vejrudsigten for weekenden, knokler jeg for at blive færdig med tørklæde, så jeg kan bruge sættet på lørdag.




Derudover er jeg igang med et hæklet tørklæde, bestående af 115 store og små cirkler hæklet i Lima og Kido Lame - et stort arbejde, men jeg er sikker på at resultatet bliver godt.

Det er et samlet kit som jeg har købt hos Lotte : http://www.123hjemmeside.dk/strikketoesen/



Desværre er det elektriske lys herhjemme ikke godt nok, og kan kun lave cirklerne i dagslyset, så jeg hækler cirkler i weekenderne og strikker på angora tørklædet om aften.

Beslutsom og viljefast "ung mand"


Endnu et færdigt projekt :o)
Min dejlige nevø Victor på 4 år (bliver 5 den 8/12), er ved at få sin egen mening omkring tøj og farver, f.eks. mener han at lyserød er en "tøsefarve", hvorimod blå er "sej" og råhvid vil han bare slet ikke have.
Så når Victor selv får lov til at vælge garn og mønster bliver den et bluse som denne, strikket i Falk fra Dalegarn. Og næste projekt til Victor skulle være en "sømands-bluse" i bomuld, men det må vente til foråret.

mandag den 17. november 2008

Smykkekursus

Allerede i august måned bookede jeg plads hos Irene From Petersen, på et af hendes eftertragtede smykkekurser, så den 8. november drog jeg spændt til København med mit udvalg af smykkematerialer.

Og jeg havde en pragtfuld dag, hvor jeg fik knyttede et par armbånd (de mangler et par perler som afslutning), jeg fik sat klemmer, ønskner & lås på min kæde af Lapis Lazuli splitter, jeg fik også introduktion i afslutning med shellak og dupper på en perlekæde. Og jeg nåede selvfølgelig også at få suppleret lidt op i mine materialer.

Dejligt, dejligt, dejligt og jeg skal have booket et kursus i foråret.

Mavevirus, ja - men der skal mere til :o)


De sidste 2 uger har været en blandet fornøjelse.

Forrige uge blev jeg ramt af en grim mavevirus, som gav mig feber, opkast m.m. Mens jeg plejede mig selv i sofa'en, under et lunt tæppe og med dejlig varm the, fik jeg da lavet lidt flere af mine projekter.

Jeg har længe manglet nogle maskemarkører, og nu er de første færdige - de er allerede i brug, dejligt.


Hos Bon A Parte havde jeg set en flot sort strikhue med snoninger, og jeg blev straks inspireret til at strikke en flot hue & tørklæde til mig selv.
Resultatet blev den sort hue efter min egen opskrift og et tørklæde med mønstret "Franske anemoner" af Karen Noe design. Et dejligt sæt som passer perfekt til min grå jakke.





Gammelt projekt endelig færdigt






Jubii, så blev jeg endelig færdig med et gammelt projekt.

Tilbage i 2006 startede jeg på Marianne Isager's "Japanske rib" for en god venninde, men jeg gik fuldstændig i stå, da jeg havde sat blusen sammen og skulle starte på raglanen - jeg kunne slet ikke få opskriften til at passe.

Så blusen har ligget stille lige siden (på trods af min dårlige samvittighed) og først da jeg startede i strikke café og fik hjælp af Karen-Ditte, kom jeg videre.

Tusinde tak for hjælpen, Karen-Ditte - nu er jeg endelig blevet færdig.