søndag den 13. juni 2010

Ny forårs/sommer taske

Jeg har desværre en stor svaghed for sko & tasker, og har indimellem svært ved at finde det som jeg søger.

Derfor bliver taskerne til tider egne projekter, og det har denne gang resulteret i denne nye sommertaske, som jeg fik lavet færdig i formiddags, mens vaskemaskinen håndterede sengetøj & håndklæder fra læseferien.

Tasken er en skuldertaske, den er ca 24 cm bred, ca 16 cm høj og ca 12 cm dyb.

Jeg har brugt 161 gram Drops Bomull-Lin på en hæklenål 4, og inspirationen har jeg fået fra denne taske fra Garnstudio.

Skulderremmen er en hæklet hestetømme fyldt ud af et solidt plastic rør, foret er syet dobbelt og i bunden har jeg lagt en plastik firkant, klippet fra låget på en stor malerbøtte.

Nu er jeg super klar til sol & sommer :o)










































Våd læseferie

Ja, desværre :o(

Ud af vores 5 dage afsted, havde vi solskin i de første 2 dage, og de sidste 3 dage var det overskyet med regnbyger.

Så vi brugte tiden lidt anderledes end forventet.

Vores daglige svømmeture blev forkortet til blot ½ time, og vi fik læst, lavet soduko, slappet af og en regnfuld torsdag brugte vi til shopping i Koling Storcenter.

Alt i alt en god tur :o)

Jeg fik også afsluttet et par projekter :

Min forårsudgave af Løvfald af Annette Danielsen, strikket i 1 tråd hør & 1 tråd Hjerte Blend på pinde 5.
Jeg har ændret størrelsen og lavet 9 trekanter i livet, lavet udtagningerne efter 4, 8, 12, 17, 23 og 40 cm.
Derudover har jeg lavet en mindre justering i mønsteret, hvor jeg har ikke har slået om pinden, men lavet en ny maske i løkken ml maskerne i stedet.

Opskriften er stadig suveræn, og jeg er også meget tilfreds med denne nederdel.




































Fra mit garnlager har jeg brugt noget af mit Linea fra Idena - et blandingsgarn som består af bomuld, lin og silke - lidt hårdt at strikke med, og jeg håber at det bliver blødere efter vask

Garnet er brugt til en vest med bladmønster efter en opskrift fra Hendes Verden.

Vesten er strikket på pind 3½ og vejer 325 gram - den er en smule bredere og længere end opskriften.













søndag den 6. juni 2010

Successen gentages













Siden sommeren 2003 har alle vores sommerferier været afholdt på en dejlig hyggelig familiecampingplads, som ligger ca 11 kilomenter nord for Assens på Fyn.

Generelt har døtrene sjælent været klar til at tage hjem, når ferien sluttede og de har trofast forsøgt af udvide sommerferien på pladsen.

Så sidste år holdte døtrene og jeg en uges læseferie i juni på "vores" campingplads, og behøver jeg at sige hvilken succes læseferien var :o)

Døtrenes eksamener ligger så vi kan gentage successen igen i år, og vi vil i næste uge bor i en af nedenstående grå hytter - døtrene vil have hovederne i deres bøger, og jeg vil supplere min læsning med lidt håndarbejde.





















Dejligt, vi glæder os helt vild - hold da op, hvor jeg syntes, at jeg trænger til lidt ferie :o)

lørdag den 5. juni 2010

Fuld tilfredshed herfra

















(lånt af http://www.kino.dk/)

Døtrene og jeg var i biffen igår, og vi blev skam godt underholdt af Carrie & tøserne.

Vi havde skam læse kritikken, og var spændt på selv at se filmen, og vi så en sjov & underholdende film, som ikke virkede for lang til os :o)

Filmen kan ses som ren underholdning, dvs grin grin i salen og uden yderligere stof til eftertanke.

Jeg så dog også disse 4 kvinder med hver deres udfordring :
- en kvinde med udfordringer med overgangsalderen, som forsøger at holde kroppen ung vha. diverse vitaminpiller & cremer
- en kvinde som erkender hvilket arbejdsmiljø, som er vigtig for hende, og handler derefter
- en kvinde som erkender og tør sige højt, at mor-rollen ikke altid er et liv på den lyserøde sky
- en kvinde som gør op med egne fordomme, ide'er og finder ro i ægteskabet

Så jeg kan sagtens anbefale andre at Sex in the City II

God fornøjelse :o)

Travlhed = mindre projekter

ja, desværre :o(

I løbet af de sidste par måneder har jeg fået mere travlt på jobbet, efter laaang tid i "finans-krise", er det dejligt at der atter kommer lidt "gang i hjulene".

Bagsiden af medaljen er selvfølgelig at jeg atter arbejder mere end fuld tid, og har mindre tid/overskud om aftenen - så min større projekter bliver lidt forsømt til fordel for nogle mindre og hurtigere projekter.

Lige nu er det blevet til et par hæklet punge - en mønt-pung med lynlås & en kort-pung med blomsterknap. Jeg er godt tilfreds med begge punge.

Der er brugt blot 28 gram Almina 8/4 merciceret bomuld og en hæklenål nr. 2½.
Møntpungen måler 11 x 9 cm, og kortpungen måler 10 x 7 cm.

























Et par Queen Anne's Scarf - et til mig selv









Og en værtinde gave :o)







De er begge hæklet i Drops Deligt på nål 6.
Mit tørklæde vejer 52 gram og måler 202 x 8 cm, og værtindegaven er 156 x 8 cm og vejer 45 gram.