Ud af vores 5 dage afsted, havde vi solskin i de første 2 dage, og de sidste 3 dage var det overskyet med regnbyger.
Så vi brugte tiden lidt anderledes end forventet.
Vores daglige svømmeture blev forkortet til blot ½ time, og vi fik læst, lavet soduko, slappet af og en regnfuld torsdag brugte vi til shopping i Koling Storcenter.
Alt i alt en god tur :o)
Jeg fik også afsluttet et par projekter :
Min forårsudgave af Løvfald af Annette Danielsen, strikket i 1 tråd hør & 1 tråd Hjerte Blend på pinde 5.
Jeg har ændret størrelsen og lavet 9 trekanter i livet, lavet udtagningerne efter 4, 8, 12, 17, 23 og 40 cm.
Derudover har jeg lavet en mindre justering i mønsteret, hvor jeg har ikke har slået om pinden, men lavet en ny maske i løkken ml maskerne i stedet.
Opskriften er stadig suveræn, og jeg er også meget tilfreds med denne nederdel.
Fra mit garnlager har jeg brugt noget af mit Linea fra Idena - et blandingsgarn som består af bomuld, lin og silke - lidt hårdt at strikke med, og jeg håber at det bliver blødere efter vask
Garnet er brugt til en vest med bladmønster efter en opskrift fra Hendes Verden.
Vesten er strikket på pind 3½ og vejer 325 gram - den er en smule bredere og længere end opskriften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar