Tørklædet måler 150x85 cm, vejer 254 gram og jeg har brugt 1 ngl Zauberball + 3 ngl. Drops Alpaca.
Jeg har brugt denne opskrift, som er super enkel og kan bruges af alle :o)
Stribemønsteret er 2 pinde ret i Zauberball, 2 pinde ret i Alpaca osv.
Slå 2 m op, strik 1 ret, tag 1 maske ud, strik 1 ret, vend og strik ret tilbage, skift garn og strik ret med 1 udtagning før sidste maske.
Strik til ½ af Zauberball er brugt og start med indtagninger (strik 2 ret sammen) i samme side som udtagningerne, fortsæt indtil der er 2 masker tilbage og luk disse masker.
For at lave borden tages 1 maske op hvor hver maske eller række hele vejen rundt om tørklædet, strik hveranden omgang ret og hveranden omgang vrang. I første omgang sættes en markør før + efter masken i hvert hjørne, og tag 1 maske ud før + efter markøren på ret-omgangene. Fortsæt med omgangene indtil borden har den ønsket størrelse, og lukke alle masker.
God fornøjelse :o)
4 kommentarer:
Jeg har jo selv flere forskellige bundter af zauberball som vi også talte om forleden, men jeg må indrømme at nu hvor jeg har lavet en prøve, så er jeg da lidt nølende fordi man skal bruge så små pinde.. Kan vist bedre lide det lidt tykkere garn. Jeg vil alligevel prøve og bruger nu to tråde, desværre forsvinder effekten af farverne, men det må være. :-)
Een ting er sikkert, det er herligt at strikke i fordi det er så blødt.
Knus Henriette
Hold da op hvor er det smukt, de farver bliver man da glad af at kigge på. Tak for opskriften :-) !
Hej,
jeg bare ææællllssskkkeerr også Zauberball, det er fuldstændig fantastisk. Faktisk tror jeg at bliver "nød" til at købe lidt mere i morgen ;o)
Hej,
jeg bare æællllssskkkeerr Zauberball!! Faktisk bliver jeg nok "nød" til at købe lidt mere imorgen!!!
Send en kommentar