søndag den 2. januar 2011

Nytårsforesætter

er jeg ikke den store tilhænger af...

Men jeg har derimod næsten altid nogle tanker og planer om ændringer i haven, justeringer eller renovering i huset og diverse mange mange håndarbejdsprojekter :o)

De sidste mange år har gemalen og jeg brugt frokosten den 31. december, til at runde vores tanker & ideer med hinanden, og lægge hele og halve planer den kommende år.

For første gang har vi faktisk ikke lagt en masse planer, og jeg har faktisk heller ikke en masse store planer, blot nogle meget enkle ideer, for jeg vil gerne

- få brugt mere at mit lagergarn (det er trods alt købt med et specifikt projekt i tankerne)
- få ryddet op i alle mine opskrifter & mapper (tager nok en hel weekend)
- bruge lidt mere tid på mine andre håndarbejdsprojekter (bl.a. sy, brodere & decopage)
- komme igang med vores løbeture (så snart stierne bliver bedre ryddet)

- have flyttet stikkelsbærbusken til et andet lidt større bed (så snart vejret tillader det)
- have flyttet lidt om på vores kontor & gæsteværelse, så værelserne fungerer bedre
- kigge efter et mindre spisebord til vores lille spiseplads

Det er jo ikke særlig meget, og faktisk meget atypisk for os.
Hmm, gad vide om det ændrer sig, når hosten helt har forladt mig, og jeg atter føler mig på toppen.

1 kommentar:

HEKSEN sagde ...

Vores fortsætter ligner meget jeres, men de sidste år med sygdom, har gjort det besværligt. Håber altid det bliver bedre i det næste år. Vi satser på det bedste.