søndag den 9. august 2009

Flere projekter :o)

Mens mine 2 Kauni projekter (vendetrøjen & Domino sjalet) stadig venter på kølige aftener, har jeg forsøgt at kaste mig over monteringen af silkeblusen, men jeg kan ikke helt få det gjort uden Monterings-Åge (jeg håber at han snart kommer :o)

Den hæklede taske har nu højden hvor jeg skal beslutte hvordan hanken skal se ud - jeg har overvejet hanke i plastik, træ, bambus og stof, men jeg tror at det ender med et læg i de smalle sider og en top/hank hæklet med 3, måske 4 tråde....

Så lige nu har jeg brug for at arbejde på noget andet, og jeg er kommet godt igang med denne trøje i Muskat














Igår var jeg til Strik-In hos Lidka (Webstrikkerne) for første gang, og det var rigtig hyggeligt.

Jeg fik også arbejdet på et tørklæde af Zauberball og Alpaca - det er kun retriller, 2 pinde af hver farve og med udtagning på starten af hver anden pind.














Derudover har jeg også forberedt et nøgle garn til en Shetland Triangle














Og et nøgle til en "Mary hue"













Og mens mine tanker kredser om tasken, får mine hænder dog produceret lidt alligevel.

5 kommentarer:

Skribenten sagde ...

Hej Bettina. Jeg kan se at du har været på besøg hos mig, og det takker jeg for :-)

Sikke en dejlig strikkeside du har, den er jeg vild med. Her kommer jeg bestemt igen. Inspiration kan man aldrig få for meget af.

Jeg er iøvrigt ved at danne en strikkeklub, du skal være så velkommen, men jeg ved jo ikke lige om du bor i nærheden.

Send mig evt en mail.

Mange mandagshilsener
Henriette/defemibyen

Bettina sagde ...

Hej Henriette,
Selv tak og i lige måde :o)

Jeg er absolut interesseret i at høre mere om dine planer, jeg bor i Frederikssund (3600), men har bil og kan sagtens komme omkring - jeg sender dig en mail.

Mh,
Bettina

Anonym sagde ...

Hej Bettina
Først tak for sidst, det var en dejlig eftermiddag vi havde hos Lidka.
Dit tørklæde bliver rigtig flot. Jeg er jo også i gang med et, men tager dog kun ud på hver 4. pind. Nu bliver jeg i tvivl om det er rigtigt. Kan jo se at dit bliver mere trekantet. Hmmmm!!
Det tænkes så det knager :o)
KH Lise fra Ørslev (en webstrikker)

Bettina sagde ...

Morgen Lise,
Tusinde tak og i lige måde. Ja - det var en rigtig hyggelig eftermiddag.

Jeg kan sagtens følge dig, jeg startede også med at tage ud på hver 4, men kunne ikke rigtig se trekanten tage form, så jeg pillede op og startede forfra, da jeg kom hjem fra Lidka.
Der blev netop i lørdags sagt at Strik-In er for hyggen, for arbejdet blev alligevel pillet op bagefter - den kategori røg mit arbejde i :o)
Kh,
Bettina

Anonym sagde ...

Ja og hygget igennem det bliver der. ;o)
Jeg er nået ca. halvvejs med mit tørklæde og har besluttet at det ikke bliver pillet op. Laver bare et til - med udtagning på hver 2. pind. ;o)