lørdag den 22. september 2012

Tilbageblik.....



Det sidste års tid har jeg ikke været voldsom aktiv på min blog, og det er absolut ikke pga manglende interesse, med pludselig skete der bare alt for meget herhjemme

Hændelserne faldt næsten som domino brikker, og jeg kunne dårligt nå at trække vejret, før den næste brik faldt..

Det begyndte med gemalens indlæggelse - efterfølgende behandling i for af medicin, check, grimme bivirkninger, nye indlæggelser, ny medicin.... han får stadig medicin og går til check.

Næsten samtidig havde ældste datteren og svigersønnen brug for en midlertidig bolig, i deres jagt efter en bolig tættere på datterens nye skole.
Der måtte vi selvfølgelig hjælpe, så fra september -11 til januar -12 var vi pludselig 5 voksne og 2 katte i vores hus ....... de unge bor nu i en anden midlertidig bolig tættere på skolen, mens de venter på en kollegielejlighed. 

Sidst i november blev et nært familiemedlem opereret for kræft - en agressiv form med 20% risiko for tilbagefald indenfor de første 2 år, og derfor er der allerede planlagt meget jævnlige check de næste 5 år.
Med denne kræft diagnose kan vi nu dokumentere kræft i 3 generationer i vores lille familie, og dette faktum kombineret med min alder, fik min praktiserende læge til at reagere, så jeg har også været til den første mammografi (rent forebyggende)...

Til nytår ønskede jeg mig et roligt & stabilt 2012, og ingen nye grimme indspark fra sidelinien ….

Det ønske blev kun holdt indtil ultimo februar, hvor min stilling gennem 7 år blev nedlagt, og jeg ville være jobsøgende efter sommerferien. Det tog et par måneder at få overdraget mine opgaver & kontakter, mens fordi min gode chef havde meget travlt, så jeg ønskede ikke at efterlade ham i et stort kaos, og han var meget glad for den sidste hjælp......... jeg startede på et nyt job, som desværre ikke fungerede, så jeg søger stadig efter det rigtig job.....

I lang tid har jeg følt mig tappet for kræfter, tom, hudløs og sårbar, og jeg har simpelthen ikke haft overskud, kræfter eller ord til blogindlæg. Beklager.

Men jeg kan mærke overskuet & ideerne er begyndt at komme, og jeg starter med dette indlæg :o)  

Fortsat god lørdag & weekend til alle :o)

8 kommentarer:

Dorthe sagde ...

Ja, det er sandelig alt for mange, drænende ting oveni hinanden - men dejligt at høre, at du føler, snuden er lidt ovenvande igen. Dejligt at "se" dig igen ;-)

Lavendel sagde ...

Håber du snart får friske kræfter...strik er jo dejligt afstressende...men det ved du vel..

Ellen sagde ...

Velkommen tilbage. Håber du snart får ny energi og nyt job. Vi ses næste weekend. Jeg glæder mig meget. Det er første gang jeg skal med.

Lona sagde ...

Ja det har virkelig været et sejt pr for dig og din familie, jeg er glad for vi ofte ses i Glostrup (;o) og ikke mindst i næste weekend!
Knus

Merete sagde ...

Du/I har haft et år, hvor der bare har været turbo på tingene. Mon dog ikke at du kan sunde dig lidt, og så få næsen ovenvandet igen

Susling sagde ...

Op med hovedet, min ven! Men det er du vist i gang med nu. Kender personligt ingen, der bare sejler glat i gennem livet. Man kan så nok sige, at der kan komme for mange bølger på en del af sejladsen. Kunsten er vel så at navigere sikkert igennem :-)

Uldbegavet sagde ...

Hold da op Bettina, hvor har du været meget igennem, urimelig meget.
Jeg har ofte tænkt på dig siden vi arbejdede sammen i Nordsjælland for mange år siden. Hvor havde vi det sjovt sammen dengang. Du var så dygtig og altid i højt humør og jeg satte stor pris på dit selskab. Jeg håber at tingene vil flaske sig for dig og at du og dine vil komme helskindet igennem det hele. Falder din vej forbi Aarhus igen, er du altid velkommen. Knus fra Susanne.

Uldbegavet sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.