Geilsk kæmpe udsalg af den tykke uld, var næsten for godt til at være sandt - jeg kunne ihvertfald ikke modstå udsalget. Kunne du ?
I sidste uge kom en pæn kasse fra Geilsk med det flotteste meleret garn i rød, brun & sort - garn som blot venter på at blive parret sammen med nye projekter.
Den ene farve var allerede tiltænkt en poncho fra et lille blad fra SØNDAG...
I min jagt efter inspiration til de 2 andre farver, kastede jeg mig over diverse bøger, blade & Ravelry/internettet
Jeg kigger bl.a. på et par cardigans fra et lille hæfte fra Søndag, og til min store overraskelse matcher både pinde & strikkefastheden på garnet perfekt med garnet brugt i cardi'erne.
Super dejligt sammentræf, og jeg har måske fundet de nye projekter :o)
Så er weekenden snart slut, og jeg har så småt fået noget energi tilbage.
Denne uge har været en rigtig lang uge og hård uge - først 4 arbejdesdage i den jyske hovedstad, efterfulgt af 1 arbejdsdag i den sjællandske hovedstad. Alle dagene var godt booket med diverse møder & interviews.
Jeg må indrømme, at jeg var godt brugt fredag aften og har holdt meget lav profil hele weekenden.
På trods af de lange dage, fik jeg besøgt fru Isager's butik i det gamle latinerkvarter og sikken en service jeg fik :o)
"Granite" har længe været på min ønskeseddel, og besøgte derfor butikken for at se nærmere på blusen. Garnkombinationen Spinni/Alpaca er ikke helt min favorit, hvorimod Bomulin falder meget mere i min smag, så ekspedienten og jeg talte om flere forskellige garnkombinationer med Bomulin.
Ingen af kombinationerne var afprøvet, så ekspedienten gav mig rester af Viscolin, Alpaca, Spinni & Bomulin og lidt af en gammel opskrift, således at jeg selv kan lave forskellige strikkeprøver...
Hold da helt op - sådan en fantastisk service har jeg endnu ikke oplevet mange andre steder.
Strikkeprøverne skulle gerne vise mig garnkombinationen for mig, og så vil jeg endnu engang finde vej til butikken i latinerkvarteret.