torsdag den 20. oktober 2011

Diverse små strikkerier

Som varmen forsvandt og kulden fandt vej til vores himmelstrøg - så fandt den dårlige samvittighed også plads hos mig.....

For sidste år lovede jeg at få et par småtterier fra nålen / pindene i løbet af sommeren, og der var jo ikke helt sket.

Så væk med igangværende projekter, frem med opskrifter, garn, hæklenål og strømpepinde - vupti i løbet af en uges tid, var de mindre projekter færdige og klar til aflevering.

Et par hæklede vanter/luffer, lavet efter opskriften "Mitts for the Whole Family", som findes i bogen "Crocheted Gifts: Irresistible Projects to Make & Give"

Hæklet med nål 5.5 og jeg har brugt ca 63 gram merino/mohair garn fra lageret.














Vanterne og huen er hæklet i samme merino/mohair garn, og er bestilt af en kær veninde.

Huen er hæklet med nål 5 + 5.5, efter denne gratis opskrift, og jeg har brugt ca. 80 gram.














Jeg har en sød kollega, som er forfærdelig kuldeskær, så vi har flere gange talt om forskellige pulsvarmere til hende - resultatet blev 3 forskellige pulsvarmere.

Dette sæt er strikket på strømpepinde 2½ i en rest shetlandsgarn fra lageret, og efter dette gratis mønster.
















Dette sæt er strikket efter samme opskrift på strømpepinde nr. 2½, og igen af en rest shetlandsuld - de lysegrå er dog lidt længere og uden hæklet bølgekant















Det sidste sæt er et par laaange pulsvarmere, som kan bruges omkring håndleddet eller helt op til knoerne.
Strikket i 1 ngl. Drops Alpaca på strømpepinde 3½ og uden opskrift.
Jeg slog 60 masker op, strikkede 4-6 omgange rib, fortsatte i glat og tog ind efterhånden som armen blev tyndere. Lukkede masker og slog om, så der var plads til tommelfingeren. Sluttede med 4-6 omgange rib inden jeg lukkede alle masker.























1 kommentar:

Lis sagde ...

Småtterierne er jo også det sidste der går at man ikke fryser om vinteren. Så jeg er sikker på at modtagerne er blevet rigtig glade for dine smukke ting.

Kh. Lis