søndag den 13. marts 2011

Forbedring

Mine allerførste egenudviklet maskemarkører blev lavet med glasperler og smykkeelastrik.

Det er ikke den bedste løsning, og kan ikke anbefales !!!

Smykkeelastikken er jo selvfølgelig meget elastisk (da!), så jeg strikker blot elastikken med strikketøjet, hvis jeg ikke er meget opmærksom - det var jo ligesom ikke pointen.

Så maskemarkører med smykkeelastik dur ikke - de er klar til en OMMER
















Så jeg forsøger mig med lidt smykketråd istedet, så væk er nu alle elastikkerne og maskemarkører med smykketråd har set dagens lys.

Jeg er lidt spændt på om det virker...... hvis ikke, må jeg udvide mine smykkematerialer med smykkewire.

Det vil tiden vise :o)






lørdag den 12. marts 2011

Lært noget nyt.....

For mange i blogverden har Camomille været "piece of cake", selvom det nu heller ikke er en svær opskrift, har jeg dog lært noget nyt :o)

Jeg har ikke tidligere prøvet at strikke en blondekant som denne
















ej heller lavet kvaster som disse






Det var ikke uden lidt bævende hjerte, at jeg kastede mig ud i opgaverne, men jeg gjorde det og efter råd & vejledning fra andre kyndige strikkedamer, flere brave forsøg og lidt sømandssprog indimellem :o)
Er jeg endt op med en fin og elegant blondekant, samt et par robuste kvaster.
Og jeg syntes at det giver en god pæn afslutning og som gør sjalet lidt specielt
Jeg er så glad for sjalet, at jeg er startet på en råhvid udgave :o)

søndag den 27. februar 2011

Skat & Strikkekomsammen

Sidste år fik jeg endnu et skrivebord, nemlig på vores kontor i Århus, og ordningen forsætter også i 2011.

At have 2 arbejdspladser har flere forskellige konsekvenser, den ene har også en indflydelse på min årsopgørelse. Så formiddagen er bl.a. gået med at finde de rigtige informationer og beregne min befordring for det gamle år.

Tallene er fundet, beregnet og registreret hos SKAT og nu afventer jeg så min endelige opgørelse og forhåbenlig også nogle penge :o)

Har du husket at registrere evt ændringer ?

Sidste frist er imorgen den 28. februar 2010.






Resten af dagen skal bruges i dejligt selskab med nogle fantastiske kreative sy & strikkedamer :o)

Kurven er klar, bruseren venter og jeg er snart undervejs.

















lørdag den 26. februar 2011

Færdig !

Yes :o)

Sidste flæse er strikket og afsluttet - montering, vask og blokning kommer senere idag

















Det virker ligeså pragtfuldt som forventet, og jeg tilslutter mig blogverdenen's fanskare af Camomille.

Og jeg har skam også allerede valgt garn til endnu et Camomille :o)

Endelig "godkendte" flæser

Tusinde tak for jeres tips og gode råd.

Og vi fik ikke løst min flæse-problematikken på vores seneste strikkekomsammen, så jeg har været igang med diverse strikkeprøver af mine shetlandsrester, og endte meget hurtigt i en en trådet udgave:


















Og mit valg er faldet på disse flæser, strikket med en enkelt tråd Tvinni


Jeg har rundet spidsen og er også her tilfreds med resultatet
Så nu hører jeg Mads & Monopolet, mens jeg strikker flæse, på flæse, på flæse..... og håber at jeg bliver færdig samtidig med Mads, Mads, Nikolaj og Annette :o)
God lørdag til alle derude :o)

torsdag den 17. februar 2011

Snart færdig - mangler hjælp

Mit Camomille nærmer sig sin afslutning, og jeg skal igang med kanten.

MEN jeg har ikke tidligere lavet sådanne kanter, så jeg har læst, læst og læst opskriften på kanten, og bliver jeg klogere ?

Nej, jeg er visuel og udfra opskriften kan umiddelbart ikke "se", hvordan kanten skal laves.

Afhængig af opskriften/instruktionen/teksten kan jeg faktisk have nogle rimelige udfordringer med at "se" hvordan jeg får arbejdet/opgaven lavet, det gælder både mit håndarbejde, mp3 afspilleren, videooptageren m.m.
Det er så irriterende og betyder indimellem at mit arbejde bliver en "OMMER".

En "ommer" har jeg bare ikke lyst til med Camomille, så jeg håber at bibliotikaren, taskedamen eller perlemageren kan hjælpe mig, når vi mødes senere idag :o)


søndag den 13. februar 2011

God tur og en færdig "Josefine"

Vel tilbage igen :o)

Og jeg kan se tilbage på en god teambuilding tur, med masser af kvalitetstid med mine kollega'er.

Området var godt, vejret var perfekt - plus grader om dagen, blå himmel overalt og med masser af sne på løjperne.


Så der var noget for alle :o)


Mit "Josefine" er skam også blevet færdigt :o)

Det er et rigtig dejligt sjal, opskriften kan du finde her.

Jeg har sat Drops Baby Merino sammen med Indiecita fra Filcolana, og det er 2 garner hvor pindestørrelsen og strikkefastheden passer, det er en god kombination som giver et dejligt blødt sjal.

Sjalet vejer kun 177 gram fordelt på ca 96 gram Indiecita og ca 80 gram Merino.

Jeg ville gerne bruge alt Indiecita'en, så jeg forlængede sjalet med 3x2 striber og startede på flæsen, da jeg havde 152 masker på hver side af midtermasken.

Sjalet mangler stadig at blive vasket og blokket, så jeg har endnu ikke de færdige mål.